CSR

41 % af vores ledere er kvinder – og diversiteten styrker trivslen

Hos Berendsen lykkes vi i høj grad med at få både kompetente kvinder og mænd ind på lederposterne. For os er opskriften på succes ikke at sætte specifikke måltal for kønsfordelingen – vi har derimod skabt en organisation, hvor alle fra top til bund har forståelse for, at mangfoldighed er vejen til at trives og gøre det bedre sammen.

Verdensmål 3

Danmark har europæisk bundplacering, når det gælder kvindelige ledere

I Danmark er det kun lidt mere end hvert 4. lederjob, der varetages af en kvinde – dét placerer Danmark som den 3. sidste på listen over europæiske lande, når man ser på andelen af kvindelige ledere. Siden 2011 har udviklingen med at få flere kvinder i lederstillinger stort set stået stille her i landet. Men nogle danske virksomheder gør en målrettet indsats for at fremme diversiteten, og hos Berendsen ser vi det som en vej til at fastholde en innovativ og solid forretning.

"Vi er blevet landets førende tekstilservicevirksomhed, fordi vi er på forkant miljømæssigt, teknologisk og i vores produktudvikling generelt – og vores evne til at være innovative skyldes blandt andet, at vi bringer alle faglige og menneskelige kompetencer i spil. Derfor har vi også fokus på at tiltrække og fastholde kvindelige ledere på lige fod med mandlige. Vores HR-medarbejdere deltager i alle jobsamtaler med nye ledere, så vi ser bredt på kandidaternes kvaliteter og får sammensat mangfoldige team. I Danmark har vi i dag 50 kvindelige og 72 mandlige ledere. De kvindelige ledere er i gennemsnit ansat her 14,5 år og de mandlige ledere 9,5 år – og jeg tror, det skyldes, at de alle får lov til at udvikle sig og bliver anerkendt for at bidrage med deres kompetencer", siger Natja Hornsbæk Kleisdorff, HR-direktør hos Berendsen.

Diversitet fra top til bund af organisationen

I vores CSR-strategi: "Sammen om ren samvittighed" er 1 ud af 3 2030-mål, at vi vil skabe et rummeligt og fleksibelt arbejdsmiljø, så vi bliver udnævnt til Danmarks bedste arbejdsplads. At vi allerede er en mangfoldig arbejdsplads, afspejler sig ved, at 7 af vores afdelinger er virksomhedscentre, som samarbejder med landets kommuner om at hjælpe mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Men som Natja Hornsbæk Kleisdorff fortæller, er det vigtigt, at mangfoldigheden også viser sig på øverste ledelsesplan:

"Hos os er HR en del af direktionen, så ikke kun de forretningsmæssige og økonomiske – men også de menneskelige – aspekter kan hjælpe os til at træffe velorienterede beslutninger. Kvinder er naturligvis også repræsenteret både i direktionen og bestyrelsen, men for os handler det ikke om at få en 50-50 fordeling mellem mænd og kvinder. Det handler om, at vi skal være alsidige, og alle vores ledere skal kunne bruge flere sider af sig selv. Derfor gennemfører vi i 2020 en lederuddannelse, hvor først direktionen, afdelingschefer og stabschefer – og dernæst alle ledere – skal trænes i at bruge deres uudnyttede potentiale, som vi på forhånd identificerer hos dem via en personlighedsanalyse."

Mangfoldighed fremmer FN's verdensmål nr. 3: Sundhed og trivsel

CBS' forskning viser, at der er højere trivsel og medarbejdertilfredshed i arbejdsteam med spredning på alder, køn og national baggrund. Vi har stort fokus på verdensmål nr. 3 (Sundhed og trivsel), og vi oplever også høj medarbejdertilfredshed – 82 % svarer på vores medarbejdertilfredshedsundersøgelse, at de vil blive hos vores virksomhed det kommende år eller længere. Ud af vores 15 afdelingschefer er 4 kvinder – én af dem er Danica Sucur, der er uddannet maskiningeniør, har en HD i organisation og ledelse og styrer afdelingen med lige dele hjerne og hjerte.

"Som afdelingschef skal jeg sætte retning, stille krav og samtidig give ansvar og plads til mine medarbejdere. Derudover skal jeg skabe motivation og sikre, at vi udfordrer status quo, og det gør jeg ved at møde medarbejderne med tillid og en ægte interesse i at få dem til at lykkes sammen, hvilket kræver et blik for den enkelte medarbejder og leder og en åben kommunikation. Jeg er heldig at være omgivet af en mangfoldig gruppe ledere og medarbejdere, som har enorm høj faglig viden og stolthed og viljen til at imødekomme kundernes forventninger...", siger Danica Sucur, afdelingschef for Berendsen i Roskilde – og hun fortsætter:

"Vores diversitet er en kæmpe gave, da vi kan se tingene fra flere perspektiver, og vi får et tættere samarbejde på tværs, så vi kan stå stærkere sammen om at skabe gode resultater. Personligt sætter jeg stor pris på at være i en virksomhed, hvor CSR er en integreret del af vores strategi, og hvor vi kontinuerligt udvikler vores medarbejdere og ledere. Jeg har også selv fået fleksibilitet til at deltage i min MBA-uddannelse, hvor en del undervisning ligger i arbejdstiden."

På nogle af vores vaskerier har ca. 98 % af produktionsmedarbejderne en anden etnisk oprindelse end dansk – og de får tilbudt sprogundervisning med fuld løn i arbejdstiden. Læs mere her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en målrettet CSR-indsats? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

Fakta om kvindelige ledere i Danmark: