Karrieremuligheder

Gør karriere i en førende virksomhed

Elis Danmark er Danmarks førende tekstilservicevirksomhed. Hver dag året rundt står vores ca. 1.500 medarbejdere klar til at holde erhvervslivet forsynet med miljøvenligt, nyvasket arbejdstøj og linned – og toiletprodukter, der styrker danske arbejdspladsers hygiejne. Vores engagerede og dygtige medarbejdere er årsagen til vores succes, og i vores afdelinger over hele landet arbejder vi tæt sammen for at opfylde vores kunders behov bedst muligt.
Uanset om du ønsker at arbejde på vores hovedkontor eller et af vores mange vaskerier, kan vi tilbyde dig utallige jobmuligheder og bane vej for, at du når dine karrieremål.

  • Vaskeriservice

    På vores landsdækkende, miljøoptimerede industrivaskerier tager vores engagerede medarbejdere hånd om at vaske, tørre, kvalitetstjekke og pakke det tøj og linned, som vi udlejer og ugen rundt leverer til landets virksomheder.

  • Kundeudvikling (Salg og Service)

    Som servicevirksomhed er hele drejningspunktet for vores forretning, at vi vil give vores kunder fremragende service og spare dem for tid, som de kan bruge på deres kerneopgaver. I både salgs- og serviceorganisationen findes der stillinger som varierer i måden hvorpå vi bearbejder kunderne samt produktfokus. Vi samarbejder tæt på tværs for at sikre, at vi hele tiden kan opfylde vores nuværende og fremtidige kunders  behov og være med til at udvikle deres forretning.

  • Vedligeholdelse

    De medarbejdere, der har ansvaret for vores vedligeholdelse, er nøglepersoner i vores produktion og sørger for, at vi kan overholde sikkerheds- og kvalitetsprocedurerne. De er helt afgørende for, at vi kan sikre et kontinuerligt højt serviceniveau.

  • Logistik

    Vores faste servicechauffører er uddannede i miljørigtig kørsel – og de kører hver dag rundt i landet for at afhente og levere vores kunder tekstiler i vores lastbiler, der er udstyret med nye partikelfiltre. Vores intelligente systemer sikrer, at vi præcist kan beregne de korteste og mest miljørigtige ruter, som vi løbende optimerer.

  • Hovedkontoret

    På vores hovedkontor tilbyder vi mange forskellige jobmuligheder, som sikrer, at vores medarbejdere kan vokse med opgaverne og bidrage til virksomhedens vækst. Uanset om du drømmer om at arbejde indenfor marketing, salg, IT, økonomi, CSR eller HR, kan du finde en karrierevej hos os, der passer til dig!

  • HR

    Vores dygtige medarbejdere er kernen i vores forretning. HR-afdelingen har ansvaret for at skabe gode arbejdsrelationer, rekruttere de rette medarbejdere, udvikle og uddanne virksomhedens talenter og bane vej for, at de kan udnytte deres fulde potentiale og nå deres karrieremål hos Elis.

  • Marketing og kommunikation

    Hos Elis samarbejder Marketing- og CSR-afdelingen tæt om at få fortalt de gode historier i medierne om vores innovative, bæredygtige løsninger, nye CSR-partnerskaber og indsats for FN's verdensmål. Marketingafdelingen udvikler også salgs- og servicefremmende kommunikation til eksisterende og potentielle kunder samt intern kommunikation til medarbejderne.

  • IT

    Vi stræber efter at være på forkant og tilbyde vores kunder innovative, teknologiske løsninger. Vores IT-afdeling hjælper os med at forbedre virksomhedens præstationer via IT-løsninger, som omfatter programudvikling, procedureadministration og informationssystemsikkerhed.

  • CSR

    Vores vision er at drive CSR-agendaen på det danske marked, og i 2019 blev vi verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification som den første virksomhed i verden. Vores CSR-afdeling omsætter vores ambitiøse CSR-strategi til praksis, dokumenterbare resultater og effektiv kommunikation.

  • Økonomi

    Elis er en virksomhed i konstant vækst, og økonomiafdelingen er en vigtig faktor i forretningens udvikling. De har bl.a. ansvar for at koordinere og følge op på de samlede økonomi- og finansindsatser, at analysere selskabets resultat kontinuerligt og at sikre, at vores økonomi og regnskabsaflægning altid følger god skik og lovgivningen.

Natja Hornbæk_1

Hos os er HR en del af direktionen, så ikke kun de forretningsmæssige og økonomiske – men også de menneskelige – aspekter kan hjælpe os til at træffe velorienterede beslutninger.

Natja Aaberg Hornsbæk HR-direktør, Elis Danmark
Læs artiklen

Se video med Erik, Salgskonsulent