Gå til hovedindhold

HR

Vi uddanner, opkvalificerer og fastholder vaskerimedarbejderne under corona

Hvordan kan erhvervslivet fastholde de dygtige medarbejdere, når regeringens lønkompensation er udfaset, men der stadig er færre arbejdsopgaver? Hos Berendsen har vi igangsat flere initiativer: Vi har bl.a. sendt ca. 250 produktionsmedarbejdere på danskkurser, som opkvalificerer dem til vaskeriuddannelsen, og vi har taget ordningen om arbejdsfordeling i brug, så de kan arbejde på nedsat tid med fridage på supplerende dagpenge.

Opkvalificering af medarbejdere

Danskundervisning som springbræt til vaskeriuddannelsen

Som tekstilleverandør til størstedelen af landets hoteller og restauranter er vi naturligvis påvirket af den faldende turisme, nedlukningerne og de fortsatte corona-restriktioner blandt vores kunder. I foråret valgte vi at standse driften af flere af vores hotel- og restaurantvaskerier og hjemsende produktionsmedarbejderne på lønkompensation for at beskytte vores forretnings økonomiske stabilitet og medarbejdernes job. Nu hvor de er vendt tilbage til arbejdspladsen, udnytter vi månederne med færre arbejdsopgaver til at give dem kvalificeret sprogundervisning – og det er relevant, da ca. 98 % af produktionsmedarbejderne på nogle af vores hotel- og restaurantvaskerier har en anden etnisk oprindelse end dansk.

”Vores dygtige medarbejdere er kernen og hjertet i vores forretning, og vi vil gøre alt for, at de trives og føler sig trygge i deres job – ligesom vi gerne vil bane vej for, at de kan dygtiggøre sig og få de stillinger hos os, som de drømmer om. Derfor har vi siden juni tilbudt VUC-kurser i dansk i arbejdstiden til ca. 250 af vores vaskerimedarbejdere, som får løn under kurserne, da SVU og Vaskerifonden dækker en del af vores lønomkostninger. Her kan medarbejderne opnå det niveau af dansk, som er nødvendigt for, at de på sigt kan gennemføre vaskeriuddannelsen og få en dyb forståelse for vaskeriprocesser – og det kan måske en dag åbne døre for dem til stillinger som team- og produktionsledere”, siger vores HR-direktør Natja Hornsbæk Kleisdorff og fortsætter: 

”Kurserne sikrer altså, at vi på samme tid kan fastholde vores medarbejdere, så de får mere ro og sikkerhed i hverdagen – og at vi kan opkvalificere dem, så at både de og vi står stærkere, når vi er på den anden side af corona”.

På vores vaskeri i Ølsted får vaskerimedarbejderne også tilbudt sprogundervisning i lavsæsonerne. Læs mere her

Arbejdsfordeling skaber jobsikkerhed

For at fastholde medarbejderne i en tid med færre opgaver gør nogle af vores vaskerier også brug af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. I vores afdeling i Ølsted har produktionsmedarbejderne siden oktober arbejdet på nedsat tid, så de deles om de arbejdsopgaver, der er – og hver uge holder de 1 fridag på supplerende dagpenge fra det offentlige.

”Jeg ser vores arbejdsfordeling som et tegn på, at Berendsen ønsker at beholde os medarbejdere. Og vi er også rigtigt glade for, at ordningen gør det muligt for os at blive i vores job – det er et dejligt sted at arbejde, for vi er mange gode kollegaer og ledere, der hver uge sammen løser nogle arbejdsopgaver, som gør en stor forskel for vores kunder. Og det kan mærkes, at Berendsen ønsker at hjælpe alle os medarbejdere – både i en krisetid som nu, og når hverdagen bare er helt normal”, siger Hassan, produktionsmedarbejder hos Berendsen-vaskeriet i Ølsted.

Læs mere om hvordan arbejdsfordeling skaber jobsikkerhed blandt vores medarbejdere i artiklen her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der har fokus på medarbejdernes trivsel? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com
 

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.