HR
Arbejdsfordeling skaber jobsikkerhed hos vores vaskerimedarbejdere
Følelsen af jobsikkerhed er noget, som mange danske medarbejdere må kigge langt efter under corona. Men nogle af de arbejdspladser, der har mistet kundeopgaver pga. sundhedskrisen, gør nu brug af arbejdsfordeling, så kollegaerne deler arbejdstimerne – og fridagene på dagpenge – ligeligt imellem sig. Hos Berendsen oplever vi, at arbejdsfordeling giver vores medarbejdere mere ro og tryghed i hverdagen.

Corona har givet et historisk fald i arbejdstiden i Danmark
Fra 1. kvartal til 2. kvartal 2020 er danske lønmodtageres arbejdstid faldet med 51 millioner arbejdstimer – det er ifølge Dansk Erhverv det største fald i arbejdstiden siden 1995. Selvom landets medarbejdere nu er vendt tilbage til arbejdspladserne efter corona-nedlukningen af Danmark, er der stadig en del virksomheder, som mærker, at krisen giver færre arbejdsopgaver. Vores afdeling i Ølsted vasker bl.a. linned for cruise-færger, hvor de fortsatte corona-restriktioner har reduceret behovet for rent linned. Derfor har vaskeriet siden starten af oktober gjort brug af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Det betyder, at produktionsmedarbejderne arbejder på nedsat tid, så de deles om de arbejdsopgaver, der lige nu er – og hver uge holder de hver især 1 fridag, hvor de er på dagpenge fra det offentlige.
"Vi kan tydeligt fornemme, at arbejdsfordelingen har givet vores medarbejdere mere ro på i en tid med færre opgaver – der er kommet en bedre stemning blandt dem, og det betyder rigtigt meget for os, at vi kan give vores engagerede medarbejdere den tryghed nu. Samtidig er vi naturligvis også glade for, at arbejdsfordelingen giver os mulighed for at beholde kompetencerne i huset. Vores produktionsmedarbejdere har en stor viden og erfaring indenfor vores mange forskellige vaskeriopgaver – og vi involverer dem i vores kontinuerlige LEAN-arbejde med at forbedre vores arbejdsgange. Så på lang sigt er det også det bedste for vores forretning, at vi ikke nu skal afskedige dygtige og loyale medarbejdere – for så at ansætte nye uerfarne medarbejdere, når kundernes linnedbehov om noget tid stiger igen”, siger vaskeriets afdelingschef Jacob Petersen og fortsætter:
”Praktisk fungerer arbejdsfordelingen fint, fordi medarbejderne holder deres ugentlige fridag på forskellige tidspunkter, så alle vores arbejdsstationer er hele tiden besat.”
”Jeg ser vores arbejdsfordeling som et tegn på, at Berendsen ønsker at beholde os medarbejdere”
Hassan er en af de 45 produktionsmedarbejdere fra vores vaskeri i Ølsted, der nu deler de ugentlige vaskeriopgaver med sine kollegaer, og han er godt tilfreds med arbejdsfordelingen.
”Jeg ser vores arbejdsfordeling som et tegn på, at Berendsen ønsker at beholde os medarbejdere. Og vi er også rigtigt glade for, at ordningen gør det muligt for os at blive i vores job – det er et dejligt sted at arbejde, for vi er mange gode kollegaer og ledere, der hver uge sammen løser nogle arbejdsopgaver, som gør en stor forskel for vores kunder. Og det kan mærkes, at Berendsen ønsker at hjælpe alle os medarbejdere – både i en krisetid som nu, og når hverdagen bare er helt normal”, siger Hassan.
Fokus på verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”
En af ledestjernerne i vores CSR-strategi er, at vores virksomhed skal være et fleksibelt sted at arbejde og kåres som Danmarks bedste arbejdsplads i 2030. Sidste år blev vi verdensmålcertificeret som den første virksomhed i verden – og 2 af de verdensmål, vi har særligt fokus på, er verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” og verdensmål nr. 3: ”Sundhed og trivsel”. Det er ifølge vores HR-direktør Natja Hornsbæk Kleisdorff også en af årsagerne til, at vi nu gør brug af arbejdsfordeling.
”Vores medarbejdere gør hver dag en kæmpe indsats for at give vores kunder den bedste service. De fortjener, at vi også gør alt, hvad vi overhovedet kan for at holde hånden under dem i en usikker tid. Det kan arbejdsfordeling hjælpe os med her og nu, men vores fokus på at være en tryg, fleksibel og sund arbejdsplads er langsigtet. Vi investerer målrettet i at uddanne, udvikle og fastholde vores medarbejdere. Og vores medarbejdere kan løbende tilpasse deres arbejdstid og -sted ud fra deres livssituation, så de kan få balance i arbejds- og privatlivet og trives i alle de år, hvor de er ansat hos os”, siger Natja Hornsbæk Kleisdorff.
Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der har fokus på medarbejdernes trivsel? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com
Fakta: Danskernes fald i arbejdstimer pga. corona:
- I 2. kvartal 2020 faldt danske lønmodtageres arbejdstid 5,2 % – det svarer til et fald på 51 millioner arbejdstimer.
- Faldet i de præsterede arbejdstimer var størst i gruppen: ”Virksomheder og organisationer” med 7,0 % – mens faldet i ”Offentlig forvaltning og service” kun var på 0,2 %.
- Til sammenligning faldt arbejdstiden med 2,7 % eller 22,3 millioner timer, da finanskrisen var på sit højeste i 2. kvartal 2009.
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte