HR
Sammen med High:five giver vi utilpassede unge en chance på arbejdsmarkedet
Nogle gange skal der en ny start til, en ekstra chance, for at komme godt ud på den anden side igen. Det er Mads, som arbejder i vores vaskeri i Løgumkloster, et godt bevis på. Og det har organisationen High:five, som hjælper unge som Mads, været med til at bane vejen for, så han kunne lande godt hos os.
Unge på kanten får hjælp af High:five
Organisationen High:five assisterer virksomheder med at udvikle socialt ansvar og skabe jobs, som brobygger mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Men vigtigst af alt, så hjælper High:five unge mellem 15 til 30 år, som er på kanten af loven, med at komme ind på arbejdsmarkedet og få et godt liv. Mads, som nu er ansat i vores vaskeri i Løgumkloster, fortæller meget begejstret om sit job og nye hverdag hos os:
”Det har betydet meget for mig, at jeg har fået denne chance på vaskeriet hos Elis gennem samarbejdet med High:five. Nu har jeg noget at stå op til hver dag, og jeg har været stoffri i over et år, hvor jeg har været hos Elis”.
Tonny Jensen, tidl. produktionschef i vaskeriet, ser ligeledes dette nye samarbejde med High:five som en succes for alle parter og udtaler:
”Mads er både vellidt, dygtig og giver gerne en ekstra skalle. Han er altid i godt humør og kollegerne synes, det er dejligt med et friskt pust, hvor Mads er med til at skabe et godt arbejdsmiljø”. Tonny forsætter:
”Der bliver ikke givet nogen økonomisk støtte til Mads’ ansættelse, ligesom vi heller ikke får kompensation. Han får fuld løn, som ved alle ansættelser på almindelige vilkår og har været hos os i 1 år. High:five har nultolerance over for et hvert misbrug og stoffer, og det er et stort plus for os som virksomhed”.
Vores sociale og lokale ansvar
Det gode samarbejde med High:five og Mads’ ansættelse passer perfekt med ét af vores fokuspunkter i forhold til Verdensmålene, som er Verdensmål 8 -Anstændige jobs og bæredygtig vækst. Én af de måder vi bidrager til indfrielse af dette Verdensmål er, hvordan vi involverer os meget i de lokalområder, hvor vi har vaskerier. Vi har et stort fokus på, hvordan vi udvikler og fastholder vores dygtige medarbejdere, samtidig med at vi tilbyder fx praktikforløb til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, som har sproglige, fysiske eller psykiske udfordringer. Og i dette tilfælde et fast job til Mads.
Læs mere om vores sociale ansvar i bæredygtighedsrapporten 2023
Læs også artiklen Fleksibilitet i Elis hjælper Michelle - operation ændrede jobbet
Vil du vide mere om mulighederne for at samarbejde med en tekstilservicepartner, der tager et socialt ansvar? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com