HR

Medarbejderaktier: Vi anerkender vores ansattes værdifulde indsats

Nu åbner vi igen for tilmelding til aktieprogrammet: Elis for All, hvor medarbejdere fra vores landsdækkende afdelinger kan købe aktier i vores koncern til favorable priser – og det seneste år har koncernens aktiekurs vist en flot stigning.

Alle Elis’ medarbejdere i Danmark kan i dette efterår købe aktier i koncernen med en prisnedsættelse på 30 %

Alle Elis’ medarbejdere i Danmark kan i dette efterår købe aktier i koncernen med en prisnedsættelse på 30 %

For mange danskere var 2022 et dyrt aktieår, men i en undersøgelse blandt Dansk Aktionærforenings medlemmer svarer over 90 %  alligevel, at de overvejer at investere i enkeltaktier i 2023. De af vores medarbejdere, der i efteråret 2022 investerede i medarbejderaktier, har kunnet glæde sig over, at kursen på vores koncerns aktier fra den 26. september 2022 til den 8. september 2023 er steget med 57,6 % (fra 10,64 til 16,77). Og for os er aktieprogrammet en vej til at anerkende og belønne vores medarbejdere for den værdifulde forskel, som de gør for virksomheden.

Derfor kan alle vores medarbejdere i Danmark (med mindst 3 måneders anciennitet) nu igen i dette efterår købe aktier i koncernen med en prisnedsættelse på 30 % – og for hver 10. tegnede aktie forærer vi en ekstra aktie til medarbejderen. Investeringerne bliver bundet i 3 år, hvorefter det eventuelle udbytte udbetales til medarbejderaktionærerne. Vores HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk fortæller: 

”Vores virksomheds succes kan vi takke alle vores medarbejdere for. Med Elis for All kan vi række ud til samtlige medarbejdere på tværs af vores afdelinger og organisatoriske niveauer – og give dem alle mulighed for at blive medejere og få del i virksomhedens økonomiske fremgang, når det går os godt. Jeg tror, at Elis for All og den øgede interne kommunikation om vores aktier allerede har ført til, at flere af vores medarbejdere føler sig mere involverede i virksomheden. Nogle medarbejdere har forhåbentlig fået en stærkere tilknytning til Elis og en oplevelse af, at vi er sammen om virksomhedens udvikling.”

Vi udnævner ”Chevron”-produktionsmedarbejdere, der hyldes for at udleve vores virksomheds værdier. Læs mere her 

 

En stabil virksomhed

Elis Danmark A/S er en del af koncernen Elis, og aktieprogrammet Elis for All kører i år på tværs af 18 forskellige lande, så mere end 43.000 medarbejdere kan deltage. Natja Aaberg Hornsbæk udtaler:

”Vi gør meget for at fortælle vores medarbejdere, at det er et frivilligt tilbud, og at de naturligvis kun skal investere i medarbejderaktier, hvis og som det passer med deres økonomi – for aktier følger jo markedernes udvikling og virksomhedens resultater, og ligesom Elis-aktiens kurs kan stige, så vil der også altid være en risiko for, at den falder. Elis er en stor og robust virksomhed, og de services og produkter, som vi leverer, vil arbejdspladser også fremadrettet have et behov for. Vi har et solidt fundament, en stabil produktion og et fokus på at drive en cirkulær forretning med et reduceret ressourceforbrug. Vi håber, at det også vil afspejle sig positivt i kursværdien på vores medarbejderaktier.”

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en stabil tekstilservicepartner, der har et cirkulært fokus? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com