HR
Elis Dagen samler nyansatte om vores virksomheds værdier og strategi
Vi gør en stor indsats for at fastholde vores medarbejdere – og Elis Dagen er med til at sikre, at vores nyansatte funktionærer føler, at de er blevet del af en virksomhed med fælles værdier og et meningsfuldt formål.

Hos os får alle nyansatte et individuelt intro-forløb, som er tilpasset deres stilling. Derudover samler vi 2 gange om året alle vores nye funktionærer på tværs af stillinger og afdelinger til Elis Dagen, hvor de får mere viden om forretningen og indblik i dét, som binder alle os hos Elis sammen. Vores administrerende direktør fortæller om vores cirkulære forretningsmodel og strategi: Sammen om kunden. Vores CSR-team fortæller om vores initiativer for mennesker og miljøet. Vores HR-direktør fortæller om vores indsats for at være en god og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle og flytte sig på tværs af jobfunktioner og afdelinger. Vores Produkt- og Marketing-team fortæller bl.a. om, at vi stræber efter at inspirere vores kunder til at vælge mere bæredygtige tekstiler* – og at vores medarbejdere kan dele vores CSR-artikler med deres netværk via vores interne mobil-app: ”InTouch”. Vores HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk siger:
”Vores afdelinger er geografisk spredt over Danmark, og det er vigtigt, at nye medarbejdere oplever, at der er en sammenhæng på tværs – for selvom vi alle arbejder indenfor forskellige specialområder, skal vi være sammen om vores indsats for miljøet og tage et fælles ansvar for vores kunder, medarbejdere og produkter. Elis Dagen giver vores nyansatte dén fællesskabsfølelse, for her samles trainees, stabs- og afdelingschefer og ansatte indenfor IT, distribution, kundeservice, teknik, indkøb og flere andre funktioner til en dag, hvor de kan netværke og tale direkte med dem, der står i spidsen for virksomheden. De hører om alle de værdier, som er rettesnoren for, hvordan vi i Elis skal handle og træffe vores beslutninger i hverdagen… det er jo ens for os alle, uanset hvor vi befinder os i organisationen. Jeg håber, at dagen får nyansatte til at føle, at de er startet i en ansvarlig virksomhed, hvor de også selv kan gøre en forskel”.
”Jeg kan se, at der er en rød tråd…”
Lise Nørgaard er nyansat afdelingschef i vores Karup-afdeling – og som hun fortæller, var hun glad for at deltage i Elis Dagen, der for nyligt blev afholdt i vores Holbæk-afdeling:
”Jeg er lige startet hos Elis for få uger siden, så alt er meget nyt. I InTouch-appen har jeg allerede før min første arbejdsdag fået en masse værdifuld viden om de gode initiativer, virksomheden arbejder på lige nu – og Elis Dagen har bekræftet mig i det positive indtryk, som jeg har haft af Elis fra starten. Under de forskellige oplæg og mine samtaler med nye kollegaer på Elis Dagen har jeg dannet mig et holistisk overblik over virksomheden, og jeg kan se, at der er en rød tråd, som følger vores strategi og visioner om at gøre en forskel for miljøet og mennesker. Og det har været dejligt at få hilst personligt på en masse mennesker, som jeg direkte og indirekte kommer til at arbejde sammen med.”
I vores innovative InTouch-app får alle vores nyansatte et individualiseret velkomstforløb, som bringer dem tættere på vores virksomheds fællesskab og kultur – læs mere her
* Med bæredygtige tekstiler mener vi en mærkningsordning, der sikrer sociale og/eller miljømæssige forhold i kæden, f.eks. BCI-indkøbt bomuld, OEKO-TEX MADE IN GREEN, EU Blomsten og Fairtrade
Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der har fokus på at fastholde medarbejderne? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte