CSR

Berendsens CSR-indsats: Verdensmål nr. 8 – Anstændige jobs og økonomisk vækst

Hos Berendsen stræber vi efter at være en arbejdsplads med plads til alle – også de mennesker, der pga. sproglige, fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at finde et job. Derfor er FN's verdensmål nr. 8: "Anstændige jobs og økonomisk vækst" også blandt vores primære fokusområder.

Økonomisk vækst

Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation var mere end 204 millioner mennesker arbejdsløse i 2015.
Hos Berendsen gør vi hver dag en stor indsats for at hjælpe bl.a. langtidsledige og andre udsatte mennesker i job – og fastholde dem på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling og uddannelse: 

  • Voksne med psykisk og fysisk udviklingshæmning fra Køge Kommunes ITC (Industrielt træningscenter) er på skift i praktikforløb hos vores afdeling i Ishøj – læs mere her
  • På nogle af vores vaskerier har ca. 98 % af produktionsmedarbejderne en anden etnisk oprindelse end dansk, og de får sprogundervisning med fuld løn i arbejdstiden – læs mere her
  • Vores fleksible produktion og arbejdstider gør det muligt for os at hjælpe studerende og mennesker, der lige er kommet til landet, med at få foden ind på arbejdsmarkedet – læs mere her

”Vi har 7 vaskerier, som er virksomhedscentre og samarbejder med kommunerne om at hjælpe langtidsledige i job – og vi uddanner interne mentorer, som giver flygtninge og mennesker med psykiske og fysiske udfordringer den nødvendige opbakning, så de kan trives og vokse i deres job. Vi stræber efter at være en rummelig arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig respekterede for deres forskelligheder – og i de kommende år vil vi satse endnu mere på vores effektive praktik- og inklusionsprogrammer”, siger Berendsen Danmarks CSR-chef, Louise Elver. 

Læs mere i vores CSR-rapport her