CSR
Berendsens CSR-indsats: Verdensmål nr. 17 – Partnerskab for handling
Vi har som vision, at vi vil drive CSR-agendaen på det danske marked – og vi ved, at vi kan gøre den største forskel i tæt samarbejde med andre. Derfor har vi valgt at fokusere på FN's verdensmål nr. 17: "Partnerskab for handling".

Verdensmål nr. 17 handler bl.a. om at styrke det globale partnerskab for at opnå en samlet set mere bæredygtig udvikling. Hos Berendsen har vi flere forskellige CSR-partnerskaber, som hver dag hjælper os med at skabe reelle, bæredygtige forandringer i vores egen forretning og vores omverden:
- Vores CSR-partnere giver vores tekstiler et nyt liv, når de ikke længere opfylder vores kunders høje kvalitetskrav. Hos den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden syr udsatte kvinder bl.a. vaskeposer og tasker af vores kasserede tøj – læs mere her
- Vi samarbejder med vores leverandører om at udvikle nye produkter, der fremmer den bæredygtige udvikling på markedet. Sammen med ID® og Kentaur har vi bl.a. lanceret en komplet CSR-kollektion af arbejdstøj i blandet 100 % BCI-bomuld (Better Cotton Initiative) og 100 % genbrugspolyester (rPET) – læs mere her
- Sammen med Teknologisk Institut tester vi i et forskningsprojekt, om det er muligt at måle og tidligt i processen fjerne de mikroplastpartikler, som naturligt udskilles under industrivask af f.eks. måtter. De foreløbige testresultater ser lovende ud – læs mere her
”Verdens udfordringer med bæredygtighed kan ikke løses af én virksomhed alene, de skal løses i fællesskab. Som landets førende tekstilservicevirksomhed vil vi gerne gå forrest og bane vej for en mere bæredygtig udvikling – ikke kun i vores egen forsyningskæde, men også i branchen og hele Danmark. Det gør vi bedst ved at dele vores viden og erfaringer i bæredygtige forsknings- og innovationsprojekter med virksomheder, der har ekspertise indenfor f.eks. andre teknologiske specialområder end vores egne – og det gør vi også ved at række ud til landets udsatte, der allerede får glæde af tusindvis af vores kasserede tekstiler”, siger Berendsen Danmarks CSR-chef, Louise Elver.
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte