Pressemeddelse
Redegørelse: ”Bæredygtighed i Elis 2024” er netop offentliggjort
Redegørelsen fremhæver årets fremskridt inden for cirkulære løsninger, klimainitiativer og medarbejdertrivsel, baseret på vores cirkulære forretningsmodel og engagement i vores medarbejdere.

Vores redegørelse "Bæredygtighed i Elis 2024" viser, at vi er på rette vej, og vi ser frem til at fortsætte den bæredygtige rejse i 2025 sammen med vores kunder og partnere •
Cirkulære fremskridt og partnerskaber i 2024
Takket være gode partnerskaber har vi i 2024 sendt mere end 80% af vores kasserede tekstiler til genbrug eller genanvendelse, og vi har fejret at vi sendte de første kasserede måtter til genanvendelse – et vigtigt skridt mod at minimere tekstilaffald. Vi har introduceret nye cirkulære produkter, bl.a. vores arbejdstøjskollektion Movaprime lavet af genanvendte materialer. Alt dette er en del af vores cirkulære koncept “Again”, hvor vi sammen med kunder og partnere udvikler innovative løsninger, så tekstiler kan holdes i cirkulation længst muligt, igen og igen.
”Jeg er utrolig stolt af de resultater, vi har opnået i 2024, og ser frem til at fortsætte denne rejse sammen med vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere i de kommende år.”, fortæller Christina Saxkjær, Bæredygtighedschef i Elis Danmark.
Klimamål på rette vej
Vi arbejder målrettet mod vores klimamål og Science Based Targets (SBTi). Gennem energitiltag og en mindre miljøbelastende flåde har vi holdt vores CO₂-udledning i skak trods øget aktivitet. Dette skyldes primært at vi har omstillet vores distribution til flere elbiler og dermed har vi reduceret CO₂-udledningen pr. leveret kilo vask markant. Faktisk har vi siden 2020 nedbragt emissionerne per leveret kilo i distributionen med ca. 38%.
Styrket fokus på medarbejdertrivsel og sikkerhed
Medarbejderne er stadig hjertet i vores forretning. I 2024 blev antallet af arbejdsulykker med fravær reduceret med 28%, og medarbejderne er blevet bedre til at registrere potentielle risici.
Samtidig kan vi glæde os over en høj medarbejdertilfredshed – seneste måling viser en tilfredshedsrate på ca. 85%, hvilket vidner om engagerede og velfungerende teams. Når vores medarbejdere trives, trives Elis, og vi fortsætter med at fremme en inkluderende kultur, hvor alle kan udvikle sig og bidrage. Vi fortsætter desuden vores fokus på mangfoldighed med medarbejdere fra 61 nationaliteter og 47% kvinder i ledelsen.
Vi er stolte af de fremskridt, vi har opnået i 2024, men vi er slet ikke færdige. Bæredygtighedsredegørelsen for 2024 viser, at vi er på rette vej, og vi ser frem til at fortsætte den bæredygtige rejse i 2025 sammen med vores kunder og partnere.
Vejen fremad går i cirkler.
Download redegørelsen her
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte
Bliv kontaktet af os