Enkeltbehandling - Vilkår og betingelser
Grundlæggende oplysninger
Når man bestiller en ydelse eller køber en vare, findes der altid nogle generelle regler i form af købeloven. Derudover findes der fra forhandleren / leverandøren nogle alm. betingelser. Disse kaldes “almindelige vilkår & betingelser for Elis Danmark A/S”.
Leverandøren ( Elis Danmark A/S ) har ydermere nogle specifikke betingelser. Disse kan læses nedenfor. Det er derfor vigtigt, at De som forbruger / kunde kender disse betingelser, så en evt. handel indgås på ordnede og accepterede vilkår.
Det er derfor lige så vigtigt for Elis Danmark A/S som leverandør som Dem – som kunde, at begge parter er indforståede med handelens vilkår, så begge parter kender retningslinjerne og evt. tvister undgås.
Leveringsbetingelser
§ 1 Indgåelse af aftale mellem kunde & Elis Danmark A/S kan indgås mundtlig eller skriftligt via bestillingsformular på hjemmeside, telefon, brev, chat eller e-mail.
Alle indgåede aftaler foretages i overensstemmelse med almindelige vilkår & betingelser for Elis Danmark A/S. ,Dog med afvigelse af følgende nedenstående tillæg.
§ 2 Alle nævnte priser er inkl. 25% moms og leveringsomkostninger samt miljøbidrag.
§ 3 Ved bestilling af serviceydelser er kunden i sin ret til at afbestille ydelsen såfremt:
3.1 Afbestillingen foretages i god tid ( dvs. mere end 24 timers varsel ).
3.2 Elis Danmark A/S ikke overholder aftalt tidspunkt for servicens udførelse.
3.3. I tilfælde af force majeure.
3.4 I tilfælde af pkt. 3.1 såfremt kunden enten udebliver, eller annullerer med kortere varsel er Elis Danmark A/S berettiget til en bod af 3/4 af den aftalte pris eller kørsel efter taxametertakst + tidsforbrug fra Elis Danmark A/S adresse til kundens adresse.
§ 4 Ved bestilling af varer er kunden i sin ret til at returnere varen indenfor 14 dage såfremt:
4.1. Varen er defekt / skadet ved leveringstidspunktet ( skade anmeldes straks ved modtagelse til den leverende fragtmand / post ).
4.2 Varen ikke lever op til kundens forventninger pga. fejl / mangler.
4.3. Evt. defekte varer, der ønskes returneret skal være i ubrudt og intakt emballage.
4.4. Brugte insektfangere tages ikke retur af hensyn til bakterie / smittefare. Varerne kan dog tilbageleveres i ubrugt stand / emballage. Såfremt varerne ikke tilbageleveres i intakt emballage, eller varerne har synlige tegn på slid eller forbrug anses værdiforringelsen jf. forbrugeraftaleloven som værende 100%.
4.5 Ingen varer tages retur uden forudgående aftale – returfragt betales af kunden ( dog ikke ved defekt ).
§ 5 Ved bestilling af serviceydelser – bekæmpelse af diverse skadedyrsgrupper jf. den bestilte ydelse – gælder nedenstående.
5.1. Elis Danmark A/S kan på intet tidspunkt ansvarliggøres hverken indtrængen af skadedyr, senere forekomst samt skader forårsaget af disse.
5.2 Elis Danmark A/S er jf. §8 forpligtet til at udføre garantibehandlinger / efterbehandlinger, såfremt den leverede serviceydelse ikke vurderes som effektfuld, ud fra den bestilte ydelse. Dog er det forudsætning, at kunden efterlever evt. påbud fra Elis Danmark A/S, der har til hensigt at forebygge / bistå et effektfuldt resultat. Ligesom det er kundens ansvar at sørge for, at Elis Danmark A/S har den fornødne adgang til den pågældende på de af Elis Danmark A/S givne tidspunkter. Såfremt kunden ikke kan efterleve, at der er adgang for Elis Danmark A/S på de af Elis Danmark A/S ønskede tidspunkter, kan evt. efterbehandlinger enten udskydes eller annulleres helt.
5.3 Elis Danmark A/S bestemmer suverænt, hvornår serviceydelser og efterbehandlinger kan foretages ud fra vejrlig og livscyklus.
5.4 Ved serviceydelser bortfalder fortrydelsesretten, når arbejdet er påbegyndt. Med dette menes, at når en udsendt medarbejder fra Elis Danmark A/S har påbegyndt det bestilte arbejde, frafalder kunden sin fortrydelsesret. Beder kunden Elis Danmark A/S standse et påbegyndt arbejde, vil der ud fra faste priser faktureres for et rimeligt beløb. Herunder kørsel, inspektion samt forbrugt tiden med kunden.
§ 6 Elis Danmark A/S påtager sig intet ansvar for serviceydelser som følge af hærværk, mislighold eller anden form for afvigelser fra givne instruktioner.
§ 7 I tilfælde af tvivlstilfælde omkring en ydelses / vares effekt eller virkning, skal der hurtigst muligt gives besked til Elis Danmark A/S. Hvorefter der kan kræves fra kundens eller Elis Danmark A/S side, at der bliver foretaget en uvildig syn & skønserklæring. Denne erklærings omkostninger afklares via juridiske bestemmelser eller retslig myndighed.
Garanti & aftalevilkår
§ 8 I tilfælde af klage over serviceydelser, skal dette ske indenfor en given garantiperiode fra sidste betalte behandling – som følger:
- Hvepse: 14 døgn
- Myrer: 60 dage
- Borebiller: 5 år ( ved garanti )
- Husmår: Ingen garanti
- Mus & rotter: 7 dage
- Øvrige insekter: 60 dage
- Muldvarpe / mosegrise: 14 dage
§ 9 Ved alle bestillinger anbefales det kunden, at foretage bestillingen via et skriftligt medie af hensyn til evt. tvister omkring garanti / priser m.v.
Alle skriftlige bestillinger bekræftes inden en services udførelse / varer udsendes. Alle mundtlige aftaler er ligeså bindende, der gives dog ingen ordrebekræftelse på sådanne, med mindre kunden opfordrer til dette – hvilket altid anbefales.
Forbehold for evt. skader på materialer m.v.
§ 10 Ved sprøjtebehandling mod insekter skal det understreges, at det er helt på eget ( kundens ) ansvar, at paneler, kantlister, vægge og andre steder, hvor der skal behandles – er rengjort for snavs, støv, nikotin m.v. Dette af hensyn til væske, der kan løbe ned og samle førnævnte smudspartikler i render på vægge og paneler. Elis Danmark A/S kan derfor ikke ansvarliggøres render o.lign. der skyldes skidt, nikotin m.v. på vægge, paneler og fodlister m.v.
Ligeledes kan der ikke søges dækning ved skade efter sprøjtebehandling / tågebehandling, hvis der ikke er dækket af – inden behandling.
Ved behandling mod mår, hvepse & bier kan der i visse tilfælde forekomme lugtgener. Det er ikke Elis Danmark A/S ansvar at neutralisere dette – men kundens eget.
Fjernelse af pulverpræparater kan egenhændigt opsuges og bortskaffes med dagrenovation. Elis Danmark A/S bistår gerne med råd og vejledning til dette.
Betalingsbetingelser
§ 11 Alle ydelser faktureres og fremsendes pr. post eller E-mail. Betalingsbetingelser:
- Virksomheder o.a. med CVR-nr. har 7 dages betalingsfrist.
- Kunder med serviceaftaler har 14 dages betalingsfrist.
- Fakturaer der kun ønskes tilsendt pr. post påføres ekstra gebyr
Alle fakturaindbetalinger skal ske via overførsel eller indbetalingskort. Dette fremgår af fakturaen.
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte