CSR

Vores årsregnskab 2019 viser massiv omsætningsvækst

Vi har nu offentliggjort vores årsregnskab for 2019, der viser, at vi fortsat øger vores markedsandele. Vores omsætningsvækst skyldes bl.a. opkøb og at mange virksomheder investerede i vores bæredygtige tekstil-, hygiejne- og vaskeløsninger sidste år.

Årsregnskab 2019

Omsætningen er vækstet med 4 % – og overskuddet er fortsat højt

I 2019 havde vi i Berendsen Danmark en omsætning på over 1,4 milliarder kr. – og en vækst i omsætningen på 4 % sammenlignet med året før. Vores overskud landede på hele 162 millioner kr., og vi betaler omkring 50 millioner kr. i skat.

"I 2019 er det lykkes os at vokse med vores nuværende kunder og øge vores markedsandele – vi har bl.a. vundet større kontrakter på at forsyne hotelkæder som Scandic, Guldsmeden og CABINN med bæredygtige tekstil- og vaskeløsninger. Samtidig har vi haft en massiv vækst i omsætningen på vores ergonomiske SmartMop-mikrofibermopper, der reducerer brugen af vand og kemikalier under rengøring med op til 85 %. I januar 2019 overtog vi også familievirksomheden A-vasks 2 svanemærkede vaskerier, og det har naturligvis også tilført os nye kunder og været med til at øge vores omsætning", siger Berendsens økonomidirektør Michael Dufke Nørgaard.

Stabilt overskud er resultatet af CSR-investeringer

2019 var også året, hvor vi blev verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification – som den første virksomhed i verden. At være CSR-fokuserede og investere i medarbejdernes trivsel, miljøoptimeringer af produktionen og udviklingen af nye bæredygtige kundeløsninger er en del af vores DNA, og ifølge vores administrerende direktør går vores virksomheds sunde økonomi og CSR-udvikling hånd i hånd.

"Sidste år højnede vi vores medarbejderanciennitet fra 8 til 9 år, og vores dygtige medarbejderes kundekendskab og loyale arbejdsindsats har betydet, at vi i 2019 kunne fastholde vores stabile drift og indtjening og den kompetente rådgivning af vores kunder. Det er vores vision, at vi vil drive CSR-agendaen på det danske marked, og det kræver kontinuerlige investeringer. I 2019 investerede vi bl.a. i at gøre vores tekstiler mere bæredygtige og cirkulære, energiforbedre vores maskiner og reducere antallet af kørte kilometer – og vi udvidede vores vaskeri i Holbæk med en ny bæredygtig bygning. De investeringer sikrer, at vi er på forkant med vores egne og vores kunders fremtidige CSR-behov, så vi kan udvikle os sammen og i fællesskab blive mere bæredygtige og konkurrencedygtige", siger Berendsens administrerende direktør Henrik Luxhøj og fortsætter:

"Vi er en del af den franske koncern Elis, men vi investerer langsigtet i at fastholde vores førende markedsposition og stærke kunderelationer i Danmark – og vores flerårige overskud giver os et lokalt kapitalberedskab, som gør os mere agile, stabile og solidt konsoliderede her i landet."

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med landets førende tekstilservicevirksomhed? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.