CSR

Verdensmålene og CSR er rettesnoren for hele vores forretning

Som landets førende tekstilservicepartner kan vi naturligvis ikke helt undgå at forbruge vand og tekstiler – derfor har vi i årevis arbejdet med CSR og nu også FN’s verdensmål som en rettesnor for hele vores forretning. Det er sund økonomisk fornuft – og det sikrer, at vi kan reducere vores ressourceforbrug og opnå en så cirkulær økonomi som overhovedet muligt.

CSR Globe

Hos Berendsen har vi fokus på CSR og verdensmålene 3, 6, 12, 14 og 17, der handler om ”sundhed og trivsel”, ”rent vand og sanitet”, ”ansvarligt forbrug og produktion”, ”livet i havet” og ”partnerskaber for handling”. Det gør det muligt for os at arbejde systematisk, integreret og målrettet med at skabe en bæredygtig virksomhed, hvor vi opnår dokumenterbare CSR-resultater:

  • 85 % af vores tekstiler er miljømærkede
  • Når vores tekstiler ikke længere kan bruges af vores kunder, bliver de upcyclet af bl.a. udsatte kvinder hos I Tråd Med Verden og unge med psykiske udfordringer fra Hans Knudsen Instituttet
  • Siden 2004 har vores vaskerier halveret vandforbruget, og i Holbæk arbejder vi på at skabe verdens første vaskeri, der vasker udelukkende med regnvand og genanvendt vand
  • Vi investerer målrettet i systemer, som skåner vores vaskerimedarbejdere mod tunge løft og ensidigt gentaget arbejde, og alle vores vaskerier er tildelt en Kronesmiley for at gøre en ekstraordinær indsats for arbejdsmiljøet



”Det at tage ansvar ligger simpelthen i virksomhedens DNA (…). Men midt i alt det her er det vigtigt at sige, at det jo ikke kun er et filantropisk projekt. Vi sparer penge på at reducere forbruget, på at have lang levetid på tekstiler og maskiner, og på at have gode medarbejdere. Det er ikke en del af vores kerneforretning at leve op til verdensmålene, men det kan mærkes på bundlinjen. Det giver en stolthed i virksomheden og glade medarbejdere, og det er parametre, der i stigende grad bliver vigtige i vores samfund”, siger Berendsen Danmarks administrerende direktør Henrik Luxhøj, der blev interviewet til avisen ”Klima, miljø og bæredygtighed”, som er et tillæg til Berlingske fra den 27. november.

Du kan læse hele artiklen på side 5 i avisen her

Du kan også læse mere om vores indsats for at drive en bæredygtig virksomhed i CSR-rapporten her