Gå til hovedindhold

CSR

Nu har unge hjemløse fået et sted, hvor de kan sove trygt – i tekstiler, som vi har doneret

Årstidens bidende kulde er hård for de hjemløse. Men nu er dørene slået op til et nyt sted i Valby, hvor 18-29-årige hjemløse kan sove varmt om natten – i blødt sengetøj, som vi har doneret.

Upcycle

Omtrent hver 3. hjemløse er kun 18-29 år
I flere år er antallet af unge hjemløse steget voldsomt – og selvom den nye hjemløsetælling fra 2019 viser et fald, er der stadig et betydeligt antal unge, som er hjemløse. I 2019 blev der registeret i alt 1.928 hjemløse på 18-29 år – det svarer til, at omtrent hver 3. hjemløse er i den alder. I 2015 startede Eva Riedel foreningen og værestedet Hellebro, hvor unge hjemløse uden misbrug kan komme i dag- og aftentimerne og få bl.a. mad, et bad, lektiehjælp, lægetilsyn, omsorg – og et helle væk fra kriminalitet, vold og prostitution. Og nu har Hellebro indsamlet midler blandt erhvervslivet, fonde og danskerne til at åbne en stor ejendom i Valby, hvor de unge både kan være om dagen og sove trygt om natten i 29 velindrettede værelser.

”Cirka halvdelen af unge hjemløse kommer fra ikke-belastede hjem, og et af de største problemer er, at vi i Danmark mangler boliger, som unge kan betale. Det er sindssygt hårdt for unge at leve på gaden – alle de unge, der kommer her, har prøvet at få tæsk, og alle pigerne har været udsat for overgreb. I det nye Hellebro kan vi give unge hjemløse et midlertidigt bosted, hvor de får god søvn, mens vi lærer dem at klare sig selv og hjælper dem tilbage i skole eller job. I februar åbner vi også 6 udslusningslejligheder i ejendommen, som de mest velfungerende unge kan leje i 2 år, til de er klar til at vende tilbage til samfundet", siger Eva Riedel, stifter af Hellebro.

Sover som prinser og prinsesser i vores sengetøj
I ejendommen har Hellebro også åbnet et kontorhotel med arbejdspladser, som kan lejes af iværksættere, og alt overskud går til at støtte unge hjemløse. Her kan de unge også arbejde med f.eks. at dække op til møder, gøre rent og løse administrative opgaver, som gør dem klar til et job i erhvervslivet. Kontoret er indrettet 100 % bæredygtigt ved, at forskellige virksomheder har doneret produkter, som ellers bare skulle smides ud. Vi har doneret over 400 af vores kasserede håndklæder, viskestykker, duge, dør- og bademåtter, kitler, lagner, dyne- og pudebetræk, som både bruges i kontoret og i værestedet og boligerne til de unge hjemløse.

”Mange unge hjemløse skammer sig over at bo på gaden. De vil bare være ligesom alle andre unge, de gør alt for at holde sig smukke, selvom de har hele deres liv i 2 Netto-poser. Det betyder så meget for dem, at vi har fået de lækre tekstiler fra Berendsen, for det er jo ikke bare tekstiler… det er en kvalitet i omsorgen, der viser de unge, at de er dét værd. Og det er fantastisk at se, at unge, der før sov på gaden, nu ligger i det skønneste sengetøj som små prinser og prinsesser – og bader med de blødeste håndklæder og bademåtter. Hvis alle virksomheder tænkte som Berendsen og bød ind med det, de havde tilovers, kunne vi lave de vildeste sociale løsninger her i landet", siger Eva Riedel.

Vi har doneret mere end 2.000 stykker kasseret termotøj til landets Hus Forbi-sælgere, så de kan holde sig varme under gadesalget. Læs mere her

Vil genanvende 100 % af vores kasserede tekstiler
Vi donerer vores kasserede tekstiler til mange velgørende formål. Vores CSR-strategi: "Sammen om ren samvittighed" handler bl.a. om, at vi i 2030 vil sikre 100 % genanvendelse af de tekstiler, som vi udlejer, vasker og løbende kasserer for landets virksomheder pga. slid og varige pletter. Og som vores administrerende direktør Henrik Luxhøj fortæller her, betyder det meget for os, at vores kasserede tekstiler hjælper unge hjemløse:

”Jeg synes, det er forfærdeligt at tænke på, at nogle af landets unge hjemløse her i vintermånederne skal sove på gaden i frostgrader og være i fare for overgreb. Jeg er så glad for, at vores kasserede tekstiler hjælper de unge på Hellebro med at komme på benene, så de på sigt kan få et liv med egen bolig, uddannelse og job. Det er da den bedste gave, man kan give unge hjemløse. Og det skaber motivation og stolthed blandt vores medarbejdere, at vores tekstiler hjælper udsatte i stedet for at blive til affald".

Sidste år donerede vi også vores kasserede uniformer til forsøgsprojektet ”Kaffe Karma”, hvor hjemløse sælger varm kaffe under Gadens Stemmers byvandringer. Læs mere her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en stor indsats for udsatte mennesker og miljøet? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.

Fakta: Hjemløse i Danmark

  • Den seneste optælling af hjemløse fra 2019 viser, at der er 6.431 hjemløse i Danmark – det tal er stort set uændret i forhold til den forrige optælling i 2017
  • Antallet af unge hjemløse er faldet siden 2017, mens antallet af midaldrende og ældre hjemløse er steget
  • I 2019 er der 1.928 hjemløse på 18-29 år – i 2017 var der 2.292 hjemløse på samme alder
  • Den fællesnordiske undersøgelse af hjemløshed viser, at Danmark er det eneste land i Norden, som ikke har knækket hjemløsekurven
     

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.