HR

Mindre kørsel og smartere leveringer: Samdistribution gavner både kunder og miljøet

I lidt mere end et år har to af vores afdelinger haft stor fokus på samdistribution til vores nordjyske kunder, for at spare på transporten og gøre det mere simpelt for kunderne. Og det har vist sig at være en succes for alle parter.

.

Vaskerierne i Aalborg og Kjellerup har samarbejdet for at optimere vores distribution i forhold til at køre færre gange ud til kunderne

Dedikerede medarbejdere i vores afdelinger i Aalborg og Kjellerup syntes det gav god mening at se på, om der kunne optimeres på vores distribution i forhold til at køre færre gange ud til kunderne. Det førte til et tæt samarbejde mellem vaskerierne i Aalborg og Kjellerup, som nu har hjulpet hinanden med samdistribution siden november 2023. Samdistribution er relevant, da produktionssetuppet i vores 19 industrivaskerier i Danmark er unikt i forhold til hvilke produkter der vaskes og vedligeholdes. Et måttevaskeri er fx meget anderledes i forhold til et beklædningsvaskeri.

Afdelingschefen i vaskeriet i Aalborg, Jørgen Vibæk Christensen udtaler: ”Der bliver samlet forskellige produkttyper fra vaskerierne, og de pakkes i samme lastbil. Det betyder, at kunderne får alt på én gang, og dermed bliver de ikke forstyrret af flere chauffører fra os”.
 

Tilfredse kunder og lavere CO2-aftryk
Meget tyder på, at det er en god kundeoplevelse med samdistribution, da der ikke er kommet en eneste reklamation, siden vi startede med samkørslen.

”Udover tilfredse kunder, så har samdistribution en gavnlig effekt på klimaet. Vi sparer meget på kørte kilometer og dermed bliver CO2-udledningen mindre. Med samdistributionen i det nordjyske, sparer Elis 48.000 kørte km om året, hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion på 23,9 tons. Samtidig har vi sparet en lastbil i Kjellerup ved samdistributionen”, fortæller Michael Steffen, afdelingschef i vaskeriet i Kjellerup.
Du kan læse om vores CO2-beregner, hvor vores kunder kan se CO2-tal for deres vasketøj og måtter.

Leveringerne er til en bred kundegruppe indenfor både private og offentlige. Af de 52 kunder vi startede med at kigge på, var der adressesammenfald på de 32, og derfor var det oplagt med samdistribution. Siden er samarbejdet udvidet med flere kunder.



Udbrede samdistribution
Vi arbejder løbende på at optimere vores distribution og i stigende grad sikre samdistribution af forskellige produkttyper til den enkelte kunde. Dermed sparer vi på brændstoffet ved at reducere antal kørte kilometer. Det har vores kunder i Sydjylland også oplevet, da vi ligeledes har gennemført optimeringen i den region. Vi arbejder på at udbrede samdistribution yderligere, og når de logistiske udfordringer ved samkørsel er løst, er der store gevinster at hente for både kunder, os og miljøet.

”Det har været et spændende projekt at arbejde med samdistribution og fantastisk at se, hvordan vores dedikerede medarbejdere har hjulpet med dette logistikarbejde og set muligheder for optimering af distributionen. Det er helt oplagt at udbrede dette projekt, der både er et plus for kunderne og er med til at sænke CO2-aftrykket med færre kørte kilometer, slutter Michael og Jørgen samstemmigt”.

Læs mere om vores store fokus på distribution og miljørigtig kørsel i  bæredygtighedsrapporten 2023


Vil du vide mere om, hvordan du kan samarbejde med en tekstilservicepartner, der tager et ansvar for klimaet? Ring til os på telefon 70 13 33 31 eller send en e-mail på: dk-info@elis.com