Gå til hovedindhold

HR

Corona-hjemsendelse har skabt tryghed hos Jesper, Jane og Jan

Da corona-virussen spredte sig i Danmark i marts, valgte vi, at hundredvis af vores medarbejdere skulle hjemsendes med lønkompensation – og for Jesper, Jane og Jan har hjemsendelsen skabt tryghed i en usikker tid, der nu er afløst af glæden ved at vende tilbage til arbejdspladsen.

Corona-hjemsendelse

"Vi havde et samfundsansvar for at undgå smittespredning"
Vores landsdækkende vaskerier og vaskeprocesser er indrettede til at forebygge og afbryde smittekæder, og under corona har en stor del af vores medarbejdere løftet en vigtig samfundsopgave ved at levere bakteriologisk rene tekstiler til bl.a. sundhedssektoren og fødevare- og medicinalindustrien. Vi har gjort en stor indsats for at holde vores kunder beskyttede mod virussen – og vi har takket ja til regeringens hjælpepakke for at beskytte vores forretnings økonomiske stabilitet og vores medarbejderes job. Vores salgskonsulent Jesper Roger Jensen er én af dem, der blev hjemsendt med lønkompensation i marts og nu er tilbage på jobbet.

Efter pressemødet, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned, reagerede Berendsen hurtigt med en besked om, at vi blev hjemsendt – og jeg synes, at det var den helt rigtige beslutning. Vi havde et samfundsansvar for at undgå smittespredning, og Berendsen skal have en stor ros for, at de også har meldt klart ud, hvornår vi skulle vende tilbage til jobbet. At gå derhjemme på lønkompensation er specielt, og jeg følte mig lidt isoleret og rodløs, men jeg var på intet tidspunkt nervøs for at miste mit job, selvom jeg så i nyhederne, at erhvervslivet var i opløsning. Når man arbejder hos Berendsen, så ved man bare, at de gør rigtigt meget for at passe på medarbejderne", siger Jesper Roger Jensen.

"Jeg kom til at savne mit arbejde efter de første 14 dage"
Som tekstilleverandør til størstedelen af landets hoteller og restauranter har vi naturligvis også været påvirket af vores kunders nedlukning og den faldende turisme under corona. I en periode i foråret måtte vi standse driften af 3 af vores 4 hotel- og restaurantvaskerier – og Jane Skov Pedersen er én af de produktionsmedarbejdere, der blev hjemsendt fra vores vaskeri i Aalborg.

Da vi fik at vide, at vi skulle hjemsendes, hjalp vi hinanden med at få vores opgaver afsluttet godt. Vi styrede efter kundernes behov, og de kunder, som fortsat havde vaskeopgaver, fik deres opgaver sendt videre til Kolding-vaskeriet. Jeg synes, at Berendsen har håndteret corona-situationen mega flot. Jeg kom til at savne mit arbejde efter de første 14 dage derhjemme, men jeg har følt mig tryg under min hjemsendelse, fordi Berendsen er en stærk virksomhed – og fordi direktionen løbende har givet os perfekt og ærlig information om vores hjemsendelse og tilbagevenden til vaskeriet via den InTouch-app, som vi har på vores mobiltelefoner", siger Jane Skov Pedersen.

Vores innovative InTouch-app sikrer, at vores medarbejdere kommer tættere på hinanden og det, der sker i vores virksomhed – uden at de skal åbne deres arbejdscomputer eller e-mail. Læs mere her

"Jeg føler mig oprigtigt stolt"
I InTouch-appen har vores direktion og HR-afdeling kontinuerligt skrevet opdateringer om vores forretning, skærpede hygiejneprocedurer, lønkompensationsordning, og hvordan både hjemsendte og ikke-hjemsendte medarbejdere skal forholde sig ved udlandsrejser og under corona generelt. Vores produktchef for arbejdstøj Jan Rasmussen har også været glad for, at han nemt tilgængeligt kunne holde sig opdateret via appen under sin hjemsendelse.

Appen har betydet meget for mig, fordi der har været virkeligt gode svar på HR-spørgsmål om corona – og fordi mine kollegaer har været rigtigt gode til at dele hyggelige dagligdagshistorier ude fra vaskerierne. Deres historier gav mig et billede af, at der stadig skete noget i forretningen, selvom man som hjemsendt indimellem kan opleve, at alt er gået i stå. Selvfølgelig havde jeg dårlig samvittighed over, at jeg under min hjemsendelse skulle overlade mine opgaver til andre – men set med samfundsøjne var det utvivlsomt det eneste rigtige at gøre. Og jeg føler mig oprigtigt stolt over, at vi i vores virksomhed har valgt at løfte i flok og passe på hinanden", siger Jan Rasmussen.

Sammen om at stå igennem corona
Vores administrerende direktør Henrik Luxhøj sætter også stor pris på den måde, som både vores hjemsendte og ikke-hjemsendte medarbejdere har håndteret sundhedskrisen på.

Vi er en servicevirksomhed og helt afhængige af den imponerende indsats, som vores medarbejdere gør for vores kunder. Derfor gør vi, hvad vi kan for at skabe en tryg arbejdsplads og fastholde vores værdsatte medarbejdere – også under corona. Jeg er dybt taknemmelig for den fleksibilitet og det sammenhold, som vores medarbejdere har udvist i en foranderlig og bekymrende tid, hvor vi var fysisk langt fra hinanden, men stod sammen om at gøre det bedste for vores kunder, kollegaer og samfundet. Vores ansvarlige CSR-strategi har været en rettesnor for vores kriseledelse, og vores fællesskabsfølelse er en kæmpe styrke – også nu hvor vi alle er samlet igen og sammen skal hjælpe forretningen videre og ud på den anden side af corona", siger Henrik Luxhøj.

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en stor forskel for mennesker, miljøet og samfundet? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.