CSR
Beskæftigelsesminister har i dag besøgt I Tråd Med Verden, der sammen med os hjælper udsatte kvinder i arbejde
Hos den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden (ITMV) kan udsatte kvinder komme i praktikforløb, der hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Og i 2018 startede ITMV et miljørigtigt samarbejde op med os, som er vokset og skaber faste jobs til de udsatte kvinder. Derfor har ITMV i dag haft besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Et socialt, miljøvenligt og samfundsmæssigt økonomisk projekt
En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at landets virksomheder kunne ansætte 45.000 flere medarbejdere, hvis der ikke var mangel på arbejdskraft – det betyder, at Danmark lige nu går glip af en årlig produktion på 34 mia. kr. Men flere af landets udsatte har fysiske eller psykiske udfordringer, som gør, at de ikke kan passe et fuldtidsjob på normale præmisser. Derfor har ITMV dannet partnerskab med Jobcenter Gladsaxe og Boligforeningen 3B om at skabe kreative sy-værksteder, hvor udsatte kvinder fra Gladsaxe kan komme i praktik- og afklaringsforløb, der hjælper dem med at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Og i dag har ITMV’s sy-værksted haft besøg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der selv ville se projektet, som har åbnet flere døre til erhvervslivet for de udsatte kvinder.
”Jeg er meget glad for både det beskæftigelsesmæssige – og især det menneskelige – aspekt i det her projekt. Og så må vi heller ikke glemme, hvor godt det er for miljøet og den cirkulære økonomi. Det er jo ligesom et Kinder-æg med hele tre gode ting på én gang. Så jeg er fuld af beundring!”, udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.
Bæredygtigt tekstilprojekt skaber meningsfulde arbejdsopgaver
I 2018 startede ITMV et bæredygtigt samarbejde med os, og vi var også til stede under ministerens besøg sammen med bl.a. Michael Munksgaard Larsen, som er virksomhedskonsulent i Gladsaxe Kommunes Jobcenter, Stephane Parize, der er konsulent for socialøkonomi hos Boligforeningen 3B og ITMV’s daglige leder Martha Nina Ozmec. Vores samarbejde med ITMV opstod, fordi vi på én gang ville gøre en forskel for lokalsamfundets udsatte og forlænge levetiden på vores tekstiler – ved at få ITMV’s kvinder til at sy hundredvis af miljørigtige genbrugstasker og -vaskeposer ud af kasseret Berendsen-tøj. På få måneder er projektet vokset og har skabt meningsfulde arbejdsopgaver og faste jobs til ITMV’s kvinder.
”Hele tanken om at genanvende Berendsens kasserede tekstiler til at skabe noget nyt er så meningsfuldt for værkstedets kvinder, at de har engageret sig i projektet i en grad, som jeg aldrig før har oplevet. For dem er Berendsen-projektet meget mere end en sy-opgave – de har været med lige fra idéudviklingen om, hvordan vi kunne anvende det kasserede arbejdstøj til at designe flotte vaskeposer og tasker, og de har taget et kæmpe ejerskab på opgaven”, siger Martha Nina Ozmec, Daglig leder hos ITMV.
Skåner miljøet for bomuldsproduktion og affald
Bomuld er én af de mest vandkrævende afgrøder at producere i forhold til udbyttet – og som landets førende tekstilservicepartner har vi fokus på at minimere vores forbrug af tekstiler og naturens sparsomme ressourcer. Så for os vægter det miljømæssige perspektiv i samarbejdet mindst lige så tungt som det sociale.
”Det har hele tiden været vores forhåbning, at det bæredygtige taskeprojekt ville føre til fastansættelser af kvinder hos ITMV – men at samarbejdet er vokset så hurtigt, er vi både overraskede og utroligt glade over. For os handler det jo i lige så høj grad om at give vores tekstiler et længere liv, fremme vores cirkulære økonomi og spare miljøet for affald. Og takket være kvindernes store engagement er vi i dén grad lykkedes med at gøre en både menneskelig og miljømæssig forskel”, siger Henrik Luxhøj, Administrerende direktør hos Berendsen Danmark.
Du kan læse mere om vores samarbejde med ITMV i pressemeddelelsen her
Faktaboks:
Fakta om ITMV:
- I 2010 startede Københavns Erhvervsakademi og Dansk Røde Kors et samarbejde om integrationsprojektet I Tråd Med Verden (ITMV)
- I dag er ITMV en socialøkonomisk virksomhed, der bl.a. beskæftiger udsatte kvinder
- I 2018 har ITMV dannet partnerskab med Jobcenter Gladsaxe og Boligforeningen 3B for at skabe sy-værksteder med meningsfulde praktik- og afklaringsforløb for udsatte kvinder i Gladsaxe
Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der gør en målrettet indsats for miljøet og udsatte mennesker? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com – vi svarer på din mail indenfor et døgn.
Kontakt
Ønsker du mere information?
Kontakt
Måtteservice
Uopfordret ansøgning
Miljøservice
Phoenix
re:Tech
Hygiejne-reklamationer
Dit cirkulære valg
Cirkulær måtteservice
Konkurrence: Ergomåtte