CSR

Berendsens CSR-indsats: Verdensmål nr. 7 – Bæredygtig energi

Som landets førende tekstilservicevirksomhed kan vi naturligvis ikke undgå at forbruge en del energi, når vi hver dag vasker tusindvis af tekstiler, som vores chauffører kører mange kilometer for at levere til landets virksomheder. Derfor stræber vi efter, at vores produktion og transport skal være miljøvenlig og fremme vores indsats for FN's verdensmål nr. 7: "Bæredygtig energi".

Bæredygtig energi

Hos Berendsen har vi siden 90'erne hver måned målt vores vaskeriers WECO-tal (forbruget af vand, gas, kemikalier og el) per kg vaskede tekstiler, så vi kan følge og dokumentere, at vi hele tiden forbedrer os. Og vi har fokus på, at ikke kun vores vaskeprocesser – men også den daglige fragt af vores tekstiler – skal foregå så energieffektivt som muligt:

  • Vores chauffører er uddannede i miljørigtig kørsel, og vores lastbiler er udstyret med nye Euronorm-partikelfiltre – læs mere her
  • Vi har investeret i et intelligent system, der præcist beregner de korteste og mest CO2-besparende ruter, så vi kan planlægge vores tekstilleveringer ud fra miljøhensyn – læs mere her
  • Fra 2008 til 2018 har vores vaskerier reduceret gasforbruget med 26,55 % og elforbruget med 10,47 % pga. vores kontinuerlige energioptimeringer – læs mere her

”Vi vender hver en sten for at reducere antallet af kørte kilometer, brændstofforbruget og CO2-udledningen. Fremover vil vi have endnu mere fokus på at støtte udviklingen af el- og hybridbiler, så de forhåbentlig en dag kan blive en vigtig del af vores bilflåde”, siger Berendsen Danmarks CSR-chef, Louise Elver. 

Læs mere i vores CSR-rapport her