Gå til hovedindhold

CSR

I en tid med høj inflation har mange udsatte børn brug for hjælp til at komme på sommerferie – og vi fortsætter støtten

En ustabil verden med høj inflation rammer fattige og sårbare børn hårdt. Derfor er det tiltrængt, at udsatte børn og unge nu kan pakke kufferterne og tage på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre med støtte fra bl.a. os hos Elis.

Støtte til Ungdommens Røde Kors

Rekordmange har søgt feriehjælp i år

I Danmark har vi den højeste inflation i næsten 40 år, og især fattige og udsatte familier mærker krisen. Rekordmange danskere har i år søgt om feriehjælp, og flere organisationer peger på stigende priser på alt fra el og varme til dagligvarer som hovedårsagen. I uge 28, 29 og 30 sender Ungdommens Røde Kors igen i år 1.400 udsatte børn og unge på en uges ferielejr, hvor de bliver set, hørt, krammet og heppet på af de mange frivillige – og hvor de kan få venskaber og ferieminder, som de kan leve på resten af året.

De børn, der er med på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, kommer fra hjem, der er ramt på økonomien. Og hvor vi andre trods alt kan finde råderum i hverdagen til at gøre noget hyggeligt for vores børn, så rammer de stigende priser på dagligdagsting de udsatte familier langt hårdere, og pengene går direkte fra feriebudgettet. Vores ferielejre er blevet fyldt hurtigt op i år, og lejrene er for udsatte børn og unge, som ikke har en anden mulighed for at komme på sommerferie. Derfor gør vores frivillige en enorm indsats for, at børnene hver dag skal få nogle magiske ferieoplevelser i børneuniverser, som de ikke kan opleve i en SFO”, siger Thomas Knudsen, der er frivillig projektleder i Ungdommens Røde Kors, og fortsætter:

Udover at børnene skal i sommerland og holde en kæmpe børnefest, så skal de også deltage i forskellige postløb, hvor de bl.a. skal jorden rundt på 80 minutter – og de frivillige har også arrangeret en dag, hvor børnene kan lege, at de er med i de DR-programmer, som de kender fra tv. Og når det bliver aften, så bliver de puttet i lækkert hotelsengetøj, som Elis støtter os med. Alle ved, hvor skønt det er at sove i en velredt seng med kvalitetssengetøj”.

Vi hjælper ferielejrene med hundredvis af tekstiler

Vores industrivaskerier udlåner og vasker hvert år kvit og frit flere hundred hele sæt sengetøj og håndklæder for Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, og støtten gør ifølge Thomas Knudsen en stor forskel.

Elis’ donation er en af de flotteste, der overhovedet bliver givet til vores ferielejre, og det er også en af de absolut længst løbende. År efter år har Elis støttet os, selv under corona og nu under inflationen har de prioriteret at fortsætte støtten. Faktisk skrev Elis selv til mig i år for at høre, om vi igen ville have deres hjælp, og det engagement synes jeg er vildt rørende. Hos Ungdommens Røde Kors Ferielejr mærker vi jo også inflationen, der gør det dyrere at afholde ferielejrene, og hvis vi selv skulle betale for at leje og få vasket alle de tekstiler, ville vi have færre penge til oplevelser til børnene”, siger Thomas Knudsen og fortsætter:

For børnene gør ferielejrene en kæmpe forskel. Nogle udsatte børn er vant til, at de i hverdagen skal opføre sig som små voksne – og når de opdager, at de på ferielejrene ikke selv skal lave aftensmaden, at vi møder dem som børn og sørger for alt, så de kan få en tiltrængt pause… ja, så begynder de pludselig at opføre sig som børn igen. Hvert år er der udsatte børn, der som det eneste i julegave ønsker sig at komme på Ungdommens Røde Kors’ ferielejre. Og nogle af vores frivillige har selv været med på ferielejrene som børn og siger, at det har været med til at forandre deres liv”. 

Hjælper udsatte familier og børn under højsæson, corona og inflation

Når turisterne kommer til Danmark om sommeren, skaber det travlhed hos både landets hoteller og de industrivaskerier, som vasker hotellernes linned. Derfor er sommeren højsæson for vores hotelvaskerier, men som vores administrerende direktør Henrik Luxhøj fortæller her, er det vigtigt for os at finde tid til at støtte Ungdommens Røde Kors’ ferielejre:

Vi har en stabil og omstillingsparat produktion, og vores vaskerier løfter med glæde opgaven med at udlåne linned til Ungdommens Røde Kors’ ferielejre og efterfølgende vaske, tørre og rulle tekstilerne, så de kan udlejes til vores hotelkunder igen. Det er nærmest blevet en tradition, at inden vores vaskerimedarbejdere selv tager på sommerferie, så er de med til at skabe rammerne for, at udsatte børn og unge også kan få en god ferie – og vi ved, at det gode formål skaber en stolthed og engagement blandt vores medarbejdere, som er guld værd. Så for os er det helt naturligt at fortsætte støtten, især i disse usikre år, hvor mange udsatte børn og unge har brug for en håndsrækning”.

På Frelsens Hærs familielejr har enlige forældre og deres børn også sovet i sengetøj udlånt af os. Læs mere her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der tager et ansvar for udsatte mennesker? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com

Fakta om udsatte børn i Danmark:

  • I 2020 var der 56.500 børn under 18 år, som levede i relativt fattige familier ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • En ”relativt fattig” familie tjener under 50 % af medianindkomsten (medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst)
  • Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet savner hvert 4. barn i 4. klasse almindelige goder som at gå til fritidsaktiviteter, deltage i børnefødselsdage, få morgenmad eller komme på ferie
     

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.