Årsrapport 2022
Hent vores rapporter her
Nu har vi offentliggjort vores årsrapport for 2022. Den viser, at 89 % af vores omsætning sidste år var bundet op på cirkularitet, og at vi fik taget nye, store skridt på vores bæredygtige rejse.
Som landets førende tekstilserviceleverandør mærkede vi i 2022 i høj grad effekten af krigen i Ukraine, som gjorde det usædvanligt dyrt at holde industrivaske- og tørremaskinerne kørende og skabte en ustabilitet i verdens forsyningskæder, der gjorde det vanskeligere for Elis’ beklædnings- og hygiejneleverandører at få produkterne rettidigt hjem. Alligevel viser Elis Danmark A/S’ årsrapport, at virksomheden i 2022 lykkedes med at opretholde en stabil forretning, så de kom økonomisk godt ud af året – og fik taget store skridt på vejen mod at blive mere bæredygtige og cirkulære
Vores årsregnskab viser, at vi i Elis Danmark i 2022 havde en nettoomsætning på 1,66 milliarder kr., hvilket er ca. 300 millioner kr. højere end i 2021.
Overskuddet landede i 2022 på 223 millioner kr. Elis Danmark A/S betaler isoleret set 58,9 millioner kr. i skat i 2022 – men Elis Danmark A/S indgår i sambeskatningen med søsterselskabet Berendsen A/S, der sammen med øvrige datterselskaber samlet set betaler 58,5 millioner kr. i skat i Danmark i 2022.