Gå til hovedindhold

CSR

Vi reducerer mængden af plastaffald fra danske arbejdspladsers toiletter

Affald fra svært nedbrydeligt engangsplast hober sig op i verden, men vi stræber efter at gøre selv de mindste plastikdele i vores produkter genanvendelige. Vi har nu knækket koden på at forlænge levetiden på virksomheders toiletudstyr.

Reduktion af plastaffald

Toiletbørsters plastikdele renses 100 % for bakterier og genanvendes

Plastik er et drømmemateriale, der nemt kan formes til bunker af hygiejniske produkter. Danskernes badeværelser er da også fyldt med hygiejneprodukter i engangsplast – og toiletartikler som bl.a. vatpinde, medicinpakker og tandstikker er nr. 5 på listen over de typer affald, der oftest ligger og flyder i den danske natur. For drømmematerialet plast er et mareridt, hvis det ender ude i miljøet, da det kan tage hundredvis af år at nedbryde, og globalt bliver der hvert minut tømt, hvad der svarer til en lastbil fuld af plastaffald ud i havet. Nu vinder flere miljøvenlige og genanvendelige hygiejneprodukter frem, ikke kun til hjemmebadeværelset, men også til arbejdspladsers toiletter. 

Hos Elis udlejer og servicerer vi toiletudstyr til virksomheder, f.eks. dispensere til sæbe, håndsprit, papir og toiletbørster, der forbedrer medarbejderes hygiejne og mindsker sygefraværet. Vores dispensere er lavet i plast, men de bliver hele tiden optimeret og gjort mere bæredygtige.

Når vores hygiejnedispensere fremstilles i plast, kan vi give dem en holdbar antibakteriel overflade. Alle vores dispensere i Fusionline-serien og alt forbrugspapir er Cradle-to-Cradle-certificeret, og det betyder, at de er produceret med hensyn til miljøet og mennesker. Tidligere smed vores hygiejneafdeling i Karlslunde løbende kundernes brugte og slidte dispensere ud, men nu pudser vi ydersiderne op og renoverer dem, så de kan genanvendes. Vi er også begyndt at forlænge levetiden på de plastikdele, der sidder inde i dispenserne”, siger vores Business Excellence Manager Dennis Tamim Larsen og fortsætter:

Når vores chauffører ca. hvert kvarte eller halve år udskifter toiletbørsterne ude hos vores kunder, kasserer vi nu kun selve børstehovedet – men stangen og den indvendige kop til toiletbørsterne kan vi vaske og desinficere, så de er 100 % fri for bakterier. Derfor kan vi nu genanvende og forlænge deres levetid med mindst 3-5 år, og det kan reducere affaldsmængden væsentligt, da vi i 2019 brugte 31.000 toiletbørster”.

Menneskeligt bæredygtig produktion

Verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” er et af vores primære fokusområder, og vi gør en stor indsats for at være en rummelig arbejdsplads. 7 af vores afdelinger er virksomhedscentre, som samarbejder med kommunerne om at hjælpe bl.a. langtidsledige og mennesker med psykiske og fysiske udfordringer i job. Morten startede i praktik i Karlslunde-afdelingen for ca. 4 ½ år siden efter en periode med stress-sygemeldinger, psykiske udfordringer og rygproblemer – og i dag har han et fleksjob, hvor han sammen med sin makker løser opgaverne med at forlænge levetiden på vores toiletbørster og hygiejnedispensere.

"Hos Elis har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg virkelig føler mig tilpas. Her er lederne lyttende, forstående og hjælpsomme, og min makker Kim er den bedste kollega, jeg nogensinde har haft. Det betyder utroligt meget for mig at være i en virksomhed, der gør så meget for miljøet, og jeg er stolt af at kunne fortælle mine venner, at jeg også selv arbejder med genbrug. Selvom jeg kun er 45 år nu, så går jeg allerede og håber på, at jeg kan få lov til at blive her, indtil jeg en dag skal pensioneres", siger Morten.

Efter et langvarigt kræftforløb fik 66-årige Kim deltidsjobbet med at forlænge levetiden på vores hygiejnedispensere – læs mere her

Arbejdstøj og måtter af genanvendt plast

Vi har også fokus på verdensmål nr. 12: ”Ansvarligt forbrug og produktion”. Og vores dedikerede indsats for at gøre vores kunders løsninger mere bæredygtige og reducere mængden af plastaffald ses ikke kun hos vores hygiejneafdeling i Karlslunde – det viser sig også på tværs af alle vores afdelinger i Danmark, der udlejer, vasker og leverer arbejdstøj, linned og måtter til landets virksomheder.

Vi vil gerne have en vis andel polyester i vores tøj og linned sammen med bomuld, da polyesteren gør tekstilerne slidstærke, så de holder til flere vaske og længere tids brug – og på den måde sparer vi miljøet for både nyproduktion af mere bomuld og affald fra tekstiler. Vi stræber hele tiden efter at gøre vores tekstiler mere bæredygtige, og vi har bl.a. lanceret en kollektion af arbejdstøj i BCI-bomuld og genbrugspolyester (rPET, red.) fra brugte plastikflasker. Flere af vores måtter er fremstillet af bl.a. nylongarn fra aflagte fiskenet, der opsamles på bunden af verdens have”, siger vores CSR-chef Louise Elver.

Vores afdeling i Aarhus tager brugte plastikposer retur fra vores fødevarekunder med særlige hygiejnekrav – og poserne renses og genanvendes i nye poser, som de bruger til at pakke kundernes tekstiler. Læs mere her

Vil du vide mere om fordelene ved at samarbejde med en tekstilservicepartner, der tager et stort ansvar for mennesker og miljø? Ring til os på tlf. 70 13 33 31 eller send os en e-mail på: dk-info@elis.com

Fakta om plastik:

  • Verdens årlige plastikproduktion er steget eksplosivt de sidste ca. 50 år – fra 15 mio. tons i 1964 til 348 mio. tons i 2017.
  • Fortsætter produktionshastigheden som nu, vil mængden af årligt produceret plast være fordoblet om ca. 20 år. 
  • Ca. 80 % af det plastaffald, som ender i havet, stammer fra landbaserede aktiviteter.
  • Hvert minut bliver der tømt, hvad der svarer til en lastbil fuld af plastaffald ud i havet.
  • Mere end 90 % af havfuglearter har plastik i maven.

Kilde: Plastic Change 
 

Kontakt

Ønsker du mere information?

Kontakt

Vi bestræber os på at svare tilbage indenfor 48 timer alle hverdage.

*Obligatoriske felter

Ved at trykke på Send, accepterer jeg, at Elis anvender de angivne personoplysninger til at håndtere og besvare min forespørgsel. Dette sker i overensstemmelser med privatlivspolitikken, som jeg finder i footeren.

Måtteservice

*Obligatoriske felter

Uopfordret ansøgning

*Obligatoriske felter

Din ønskede afdeling

Miljøservice

*Obligatoriske felter

Phoenix

*Obligatoriske felter

re:Tech

*Obligatoriske felter

Hygiejne-reklamationer

*Obligatoriske felter

Fejlbehæftet produkt er sendt til fejlsøgning (hvis muligt sendes eksempel på både dispenser og forbrugsvare til dk-pm.support@elis.com)
Der kan uploades et ubegrænset antal filer til dette felt.
256 MB grænse.
Tilladte typer: gif, jpg, png, bmp, eps, tif, pict, psd, txt, rtf, html, odf, pdf, doc, docx, ppt, pptx, xls, xlsx, xml, avi, mov, mp3, ogg, wav, bz2, dmg, gz, jar, rar, sit, svg, tar, zip.